Ny REDCap Database

Få designet din REDCap database

Oprettelse af REDCap database fra ny

Den bedste database er gennemtænkt og planlagt, før den første variabel oprettes – med en klar rød tråd fra idé til implementering. Derfor foretrækker vi at være med i hele processen. Valg af platform er et vigtigt første skridt, og vi anbefaler REDCap som en sikker og fleksibel løsning, men vi tilpasser naturligvis valget efter jeres behov. Vi deltager fra de indledende overvejelser og design, til databasen er klar til produktion og dataindsamling.

 

Løbende service

Når vi har designet og oprettet en database fra bunden, tilbyder vi én måneds service efter overgangen fra udvikling til produktion. Perioden starter fra det tidspunkt, hvor I begynder at indtaste faktiske data. Dette giver mulighed for at afprøve databasen i praksis og foretage eventuelle nødvendige justeringer. På den måde sikrer vi, at I ender med en strømlinet, velfungerende og brugervenlig database, tilpasset jeres konkrete behov.

Fremgangsmåde

1. Udfyldning af ansøgning

I første omgang udfylder I en ansøgningsformular via nedenstående link. Formularen indeholder en række centrale parametre, som anvendes til at vurdere databaseprojektets kompleksitet. På baggrund heraf kan vi estimere det forventede tidsforbrug og udarbejde et prisoverslag, som fremsendes til jer kort efter.

2. Detaljer om projektet

Når I har modtaget prisoverslaget, fremsender I de relevante projektoplysninger til os. Det vigtigste på dette tidspunkt er studieprotokollen samt en oversigt over de variable, I ønsker at indsamle. På baggrund heraf vurderer vi, om den oprindelige kategorisering svarer til projektets faktiske omfang. Herefter modtager I en endelig pris, og vi aftaler en realistisk deadline for leveringen.

 

 

4. Fra udvikling til produktion

Når databasen er færdigudviklet, afprøver I den i udviklingsmiljøet ved brug af fiktive data, da det ikke er tilladt at anvende rigtige data i denne fase. Formålet med testforløbet er at sikre en god brugeroplevelse og en strømlinet dataindtastning. Eventuelle justeringer foretages på baggrund af jeres feedback, og når I er tilfredse, overføres databasen til produktion. Herefter følger en måneds løbende service fra det tidspunkt, hvor dataindsamlingen begynder.

3. Udarbejdelse af databasen

Udarbejdelsen af databasen foregår inden for den tidsramme, vi har aftalt. Undervejs har vi løbende kontakt med jer for at sikre, at de angivne variable er korrekte, og for at kunne sparre om mulige optimeringer af projektet. Det kan for eksempel være automatiseret udsendelse af spørgeskemaer, automatisk beregning af relevante parametre eller effektiv håndtering af brugerrettigheder – alt sammen med fokus på at gøre databasen så funktionel og brugervenlig som muligt.


Redigering af eksisterende redcap database

REDCap førstehjælp

Selv databaser, der er udarbejdet med stor omhu, kan få behov for mindre eller større tilpasninger undervejs i et studieforløb. Det er dog altid mere komplekst og tidskrævende at ændre databaser, der allerede er i brug, og derfor skal enhver rettelse overvejes grundigt og drøftes, før den implementeres. Vores erfaring viser, at selv en lille justering kan få et ellers udfordret studie tilbage på rette spor. Vi kan desuden hjælpe med at tilføje nye funktioner som spørgeskemaer, automatisk udsendelse, optimerede brugerrettigheder og meget mere. Udfyld en ansøgning nedenfor, så vi hurtigst muligt kan assistere jer – og læs mere om vores priser her.